Cases
Eksempler på komplekse sager, hvor standardindsatser ikke var nok
Nedenstående cases er anonymiserede og bygger på virkelige typer af sager, som Abelsen Consult har arbejdet med. Alder, køn, sted og enkelte detaljer er ændret af hensyn til anonymitet.
Cases viser, hvordan Abelsen Consult arbejder i praksis, når sprog, kultur, mistillid, social udsathed, myndighedskrav og familiens hverdagsliv påvirker samarbejdet.
Formålet er at vise, hvordan vi skaber adgang, ro, fælles forståelse og progression i sager, hvor samarbejdet ellers er blevet vanskeligt.
Sådan arbejder vi i cases
I hver sag arbejder Abelsen Consult med at forstå både borgerens perspektiv, familiens situation og myndighedens bekymring.
Vi ser på, hvad der konkret står i vejen for samarbejdet. Det kan være misforståelser, manglende tillid, sproglige barrierer, tidligere erfaringer med systemet, uklar rollefordeling eller manglende sammenhæng i indsatsen.
Derefter arbejder vi med konkrete skridt, der kan skabe mere ro, tydelighed og retning i sagen.
Case 1
Forebyggelse af anbringelse
Situation:
En kommune modtog underretninger om mistrivsel hos to mindre børn i en familie med grønlandsk baggrund. Der var bekymring for hverdagsstruktur, samarbejde med institutionerne og forældrenes mulighed for at skabe tilstrækkelig ro omkring børnene.
Kommunen havde gennemført samtaler, indhentet oplysninger og foretaget observationer. På den baggrund blev det overvejet, om en anbringelse kunne blive nødvendig.
Det særlige i sagen:
Samarbejdet var præget af usikkerhed og forskellig forståelse af bekymringerne. Familien oplevede sig vurderet og misforstået, mens kommunen havde behov for at få klarere indblik i børnenes hverdag og forældrenes støttebehov.
Der var derfor behov for en indsats, som både kunne arbejde tæt på familiens hverdag og samtidig give kommunen et tydeligere fagligt grundlag.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at arbejde tæt sammen med familien i hjemmet.
Indsatsen havde fokus på hverdagsstruktur, forældresamarbejde, børnenes behov, kontakt til institutionerne og bedre forståelse mellem familien og myndigheden.
Der blev arbejdet med konkrete aftaler, gentagelse, tydelig kommunikation og løbende opfølgning.
Udvikling i sagen:
Gennem et tæt og vedholdende arbejde blev der gradvist skabt mere stabilitet i hjemmet. Familien fik bedre greb om daglige rutiner, samarbejdet med institutionerne blev styrket, og kommunen fik et bedre grundlag for at følge udviklingen.
Børnene kunne fortsat blive boende hjemme, mens den forebyggende indsats blev fastholdt.
Case 2
Stabilisering af anbringelse
Situation:
Et barn var anbragt uden for hjemmet, men anbringelsen var under pres. Samarbejdet mellem forældrene, anbringelsesstedet og myndigheden var præget af mistillid og konflikt.
Barnet stod midt imellem de voksne og var påvirket af loyalitetskonflikter og uro omkring samværet.
Det særlige i sagen:
Der var ikke kun tale om uenighed. Der var også forskellige forståelser af roller, ansvar, bekymringer og barnets behov.
Forældrene oplevede sig ikke lyttet til, mens myndigheden og anbringelsesstedet oplevede samarbejdet som vanskeligt og konfliktfyldt.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at skabe mere ro omkring barnet og støtte samarbejdet mellem de voksne.
Arbejdet bestod af samtaler med familien, tæt kontakt med anbringelsesstedet, støtte i forbindelse med samvær og løbende dialog med kommunen.
Der blev arbejdet med at tydeliggøre roller, mindske misforståelser og fastholde barnets behov som fælles fokus.
Udvikling i sagen:
Indsatsen bidrog til mere ro og bedre samarbejde omkring barnet. Anbringelsen blev mindre konfliktpræget, og de voksne omkring barnet fik et tydeligere fælles fokus.
Barnet fik mere stabile rammer omkring hverdagen og samværet.
case 3
Hjemgivelse under pres
Situation:
Et barn skulle hjemgives til sin familie efter en periode med anbringelse. På papiret var hjemgivelsen planlagt, men i praksis var situationen sårbar. Tidligere konflikter mellem familien og kommunen havde skabt mistillid, og der var usikkerhed om, hvorvidt familien kunne bære overgangen uden nyt sammenbrud.
Det særlige i sagen:
Hjemgivelsen krævede mere end en formel plan. Familien havde brug for tæt støtte til at omsætte aftaler og mål til konkret hverdag.
Kommunen havde samtidig brug for løbende viden om, hvordan barnet og familien faktisk fungerede efter hjemgivelsen.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at støtte familien i overgangsfasen.
Indsatsen havde fokus på struktur i hverdagen, tydelige aftaler, barnets trivsel, samarbejdet med myndigheden og støtte til de voksne i hjemmet.
Der blev arbejdet med tæt opfølgning, praktisk støtte, samtaler og løbende dokumentation.
Udvikling i sagen:
Hjemgivelsen kunne gennemføres med mere ro og tydeligere rammer. Familien fik bedre fodfæste i hverdagen, og kommunen fik et bedre grundlag for at følge barnets trivsel og familiens udvikling.
case 4
Netværksanbringelse
Situation:
En ung var anbragt i en netværksanbringelse hos familiemedlemmer. Familien ønskede at skabe en tryg og stabil hverdag, men stod samtidig med et stort ansvar.
Der var mange spørgsmål om skole, døgnrytme, motivation, relationer og samarbejdet med kommunen.
Det særlige i sagen:
Netværksfamilien var følelsesmæssigt tæt på den unge og havde samtidig fået en opgave, som krævede struktur, samarbejde og tydelige rammer.
Den unge havde brug for stabilitet, men også for at blive mødt med forståelse for sin baggrund, sin historie og sine egne ønsker.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at støtte både den unge og netværksfamilien.
Arbejdet tog udgangspunkt i den unges hverdag og fremtidige muligheder. Der blev arbejdet med døgnrytme, skolegang, motivation, aftaler i hjemmet, relationer og dialog med kommunen.
Netværksfamilien blev støttet i at skabe tydelige rammer og i at stå mere sikkert i samarbejdet med myndigheden.
Udvikling i sagen:
Indsatsen bidrog til mere ro og forudsigelighed i hverdagen. Den unge fik bedre støtte omkring skole og fremtidige planer, og netværksfamilien fik et stærkere grundlag for at varetage opgaven.
case 5
Støtte til ung i mistrivsel
Situation:
En ung med grønlandsk baggrund befandt sig i en periode med mistrivsel, indre uro og lav tro på sig selv.
Den unge havde svært ved at sætte ord på egne behov og oplevede ikke altid, at de voksne omkring hende forstod, hvad der var på spil.
Det særlige i sagen:
Udfordringen handlede ikke kun om adfærd eller manglende motivation. Den handlede også om tillid, relation og den unges oplevelse af ikke at blive set rigtigt.
Der var behov for en voksenrelation, hvor den unge ikke blev presset for hurtigt, men gradvist kunne opbygge tryghed og mod til at deltage mere aktivt.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at skabe en stabil og tryg relation til den unge.
Indsatsen bestod af samtaler, støtte i hverdagen, tydelighed, små konkrete mål og et vedholdende relationsarbejde.
Der blev arbejdet i et tempo, hvor den unge kunne følge med, men hvor der samtidig blev holdt fast i retning og udvikling.
Udvikling i sagen:
Den unge fik gradvist mere ro, større tillid til de voksne omkring sig og bedre mulighed for at sætte ord på egne tanker og behov.
Indsatsen skabte et bedre grundlag for den videre udvikling og for samarbejdet med de voksne omkring den unge.
case 6
Støtte til forælder under anbringelse
Situation:
En mor til et anbragt barn stod i en svær periode præget af sorg, usikkerhed og et belastet samarbejde med myndigheden.
Hun havde svært ved at overskue processen og oplevede både afmagt og bekymring for relationen til sit barn.
Det særlige i sagen:
Forælderen havde brug for støtte til at forstå myndighedens rammer, håndtere egne reaktioner og fastholde fokus på barnets behov.
Samtidig var der behov for at mindske mistillid og skabe et mere konstruktivt samarbejde omkring barnet.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at støtte moren i rollen som forælder til et anbragt barn.
Indsatsen havde fokus på følelsesmæssig støtte, forberedelse til møder, forståelse af aftaler og støtte til at bevare fokus på barnets trivsel.
Der blev arbejdet med tydelighed, respekt og hjælp til at oversætte systemets krav til noget, moren kunne forstå og handle på.
Udvikling i sagen:
Moren oplevede sig mindre alene og bedre i stand til at indgå i samarbejdet omkring sit barn.
Indsatsen bidrog til mere ro og et bedre grundlag for, at samvær og dialog omkring barnet kunne foregå mere stabilt.
case 7
Voksen borger i mødet med systemet
Situation:
En voksen borger med grønlandsk baggrund havde svært ved at navigere i kontakten med kommune, sundhedsvæsen og andre offentlige instanser.
Borgeren havde begrænset overblik over breve, aftaler, digitale beskeder og myndighedens forventninger. Det skabte risiko for misforståelser, udeblivelser og yderligere social ustabilitet.
Det særlige i sagen:
Udfordringen handlede ikke kun om praktisk støtte. Den handlede også om sprog, systemforståelse, tillid og borgerens mulighed for at forstå, hvad der blev forventet.
Borgeren fremstod passiv i nogle sammenhænge, men i praksis handlede det ofte om usikkerhed, manglende forståelse og tidligere negative erfaringer med systemet.
Abelsen Consults rolle:
Abelsen Consult blev inddraget for at skabe overblik, støtte borgeren i kontakten med relevante instanser og fungere som brobygger mellem borger og myndighed.
Indsatsen bestod blandt andet af samtaler, ledsagelse til møder, hjælp til at forstå beskeder og støtte til at skabe mere struktur i hverdagen.
Udvikling i sagen:
Borgeren fik bedre overblik over aftaler og krav, og samarbejdet med myndigheden blev mere stabilt.
Kommunen fik samtidig et tydeligere billede af, hvilke barrierer der stod i vejen for borgerens deltagelse og progression.